Velkommen til Hoptrup Marstrup Idrætsforening

 
  • Hoptrup Marstrup Idrætsforening er en aktiv forening, der er omdrejningspunktet for idrætslivet i Hoptrup og Marstrup.
  • Foreningen har ca. 900 medlemmer, der samles om glæden ved samværet og idrætten.
  • Her på hjemmesiden finder du oplysninger om klubben, om klubbens forskellige afdelinger og om de hold du kan tilmelde dig.
  • Tilmelding og betaling sker online.
Bliv medlem
Kalender

Hoptrup Marstrup Idrætsforening

HMIF er stiftet i 1908 og er altså mere end 100 år gammel. På trods af sin høje alder, er den stadig fuld af liv.
Læs mere
Besøg vores side
LAG Haderslev-Tønder er støttet af Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Nyheder & Aktiviteter

Retningslinjer vedr. træning i HMIF fra mandag
den 26. okt. 2020.

 

Grundet de nye Coronarestriktioner, der træder i kraft i morgen, mandag den 26. okt. 2020, har bestyrelsen for HMIF her til aften afholdt møde og set på vilkårene for at forsætte aktiviteterne i HMIF.  Heldigvis er der masser af gode muligheder for at vi stadig kan træne, med afstand, med den gode hygiejne og med det antal på holdene som forsamlingsforbuddet tillader.
 
Vores børne- og ungehold fritages for nye begrænsninger, mens alle voksenhold vil opleve restriktioner for at opfylde de nye retningslinjer.
 

Retningslinjerne er gældende indtil den 22. nov. 2020 - eller indtil andet meldes ud!

 
Vi håber på stor forståelse for nedenstående tiltag, der er lavet i overensstemmelse med myndighedernes og DGI’s retningslinjer for træning i foreninger. Skulle der være nogen, som har spørgsmål eller kommentarer i forbindelse med aflyste træning o. lign. er I meget velkommen til at kontakte foreningens formand Karin Sand Hansen på mail: karinsandhansen@live.dk
 
 
MUNDBIND:
 
Fra den 29. okt 2020 skal alle fra 12 år bære mundbind når de går ind i hallen – gælder gangarealer, toiletter, omklædning, klubhus og hallen. Mundbind skal bæres indtil man går i gang med aktiviteterne og så snart aktiviteterne ophører. OBS! Brug af mundbind er gældende indtil 02. jan. 2021
 
 
BØRNE- OG UNGEHOLD:
 
Alle hold fortsætter som hidtil også de børnehold hvor forældre indgår i træningen, såsom gymnastikhold Forældre/barn og håndbold Trille Trolle.
 
 
AFLYSTE HOLD DE NÆSTE 4 UGER:
 
Badminton – børne- og unge selvtræning onsdag, da alt børne- og ungetræning påkræves, at der er en voksen frivillig til stede, der har kendskab til foreningens retningslinjer. Findes der faste frivillige til opsyn med træningen, kan træningen igen genoptages!
 
Idræt for Seniorer
 
Line Dans & Square Dans.
 
 
NYE RETNINGSLINJER FOR SENIORHOLD:
 
 
MTB:
 
Tilmelding til træning er nødvendigt og sker via opslag på MTB’s Facebook side.
 
Rulleski:
 
Tilmelding til træning er nødvendigt og sker via opslag på HMIF Ski’s Facebook side.
 
Floorball motion Mix & Damer:
 
Hallen opdeles i 2 zoner, med max 10 personer i hver zone. Når man kommer til træningen, skal man gå direkte til den zone man bliver henvist til. Det er ikke tilladt at skifte zone/gruppe under træningen.
 
Floorball division:
 
Træningen opdeles med 10 deltager pr. træning – nærmere info vil blive meldt direkte ud til medlemmer af holdet.
 
Puls, Power & Play:
 
Hallen opdeles i 2 zoner, med max 10 personer i hver zone. Når man kommer til træningen, skal man gå direkte til den zone man bliver henvist til. Det er ikke tilladt at skifte zone/gruppe under træningen. 
 
Badminton motion:
 
Der må spilles på bane 1 – 3 – 5. Banerne 2 og 4 må ikke benyttes, da der skal være 2 meter mellem hver bane. Ved ankomst går man direkte til den bane man skal spille på. Under træningen er det ikke tilladt at skifte bane. Samtidig henstiller vi til, at man forlader hallen, så snart ens træningstid er ophørt, således at nye spillere kan overtage banen.
 
Yoga:
 
Lokalet opdeles i 2 zoner, med max 10 personer i hver zone. Når man kommer til træningen, skal man gå direkte til den zone man bliver henvist til. Det er ikke tilladt at skifte zone/gruppe under træningen.
 
Håndbold:
 
Træningen opdeles således, at U15 piger træner tirsdag aften og Damer & Herrer træner torsdag aften. Er der flere end 10 deltagere inkl. trænere, opdeles træningen i zoner/grupper. Det er ikke tilladt at skifte zone/gruppe under træningen.
 
Fodbold:
 
Er der flere end 10 deltagere inkl. trænere, opdeles træningen i zoner/grupper.  Det er ikke tilladt at skifte zone/gruppe under træningen.
 
Fitness:
 
Da den individuelle fitnesstræning ikke er et samlet arrangement, vil der ikke ske yderligere ændringer. Vi henstiller dog til, at alle husker at spritte redskaberne af efter brug, og at der ikke opholder sig flere end 4 personer i hvert rum.
 
Vi håber, at I alle vil hjælpe os med at overholde vores fælles COVID-19 regler, således at vi alle kan få en rigtig god og sikker træning.


Med venlig hilsen

Karin Sand Hanen
Formand for HMIF



 

 

Indendørssæsonen står for døren og i HMIF er alle afdelinger instrueret i retningslinjerne og vi holder os hele tiden opdateret med hensyn til nye retningslinjer, så du kan trygt starte op til din ønsket idræt.  
Vi har alle et helt personligt ansvar, om vi er udøver, instruktør, ledere eller besøgende. Muligheden for smittespredning begrænses mest muligt, herunder at der sikres afstand mellem mennesker, og at der fortsat er et skærpet fokus på hygiejne i henhold til myndighedernes generelle retningslinjer. For hver enkelt afdeling i HMIF vil der derfor være forskellige retningslinjer. Som udøver er det vigtigt, at du respekterer og følger de retningslinjer, der vil blive givet i de forskellige idrætsgrene.
For hurtigst muligt, at kunne give besked om et smittetilfælde, beder vi dig om som udøver at få dig registeret som medlem, hvilket du gør ved at betale dit kontingent!!
Generelle retningslinjer for alle bruger og besøgende i HMIF er følgende:
  • Du skal blive hjemme fra træning, hvis du har symptomer som feber, hoste og muskelømhed.
 
  • Er du blevet smittet med Covid-19, beder vi dig om at kontakte din træner eller foreningens formand, så vi hurtigst muligt kan få stoppet en evt. smittespredning.
 
  • Alle spritter hænder af ved indgang til hallen, før træningens start og igen ved træningens afslutning.
 
  •  Vi anbefaler, at alle klæder om hjemmefra og kun bruger omklædningsrummene i hallen, hvis det er nødvendigt (for eksempel, hvis man kommer i hallen direkte fra skole, arbejde eller skal videre på arbejde efter træning). Omklædningsrummene kan kun i begrænset omfang bruges til bad efter træning. Vi opfordrer derfor til, at man i videst muligt omfang tager bad hjemme efter træning.
 
  • Alle medbringer egen drikkedunk til træning og kamp. Der må ikke drikkes direkte fra vandhanen.
 
  •  Alle materialer, der anvendes i træningen sprittes af efter brug.
 
Vi håber, at I alle vil hjælpe os med at overholde vores fælles COVID-19 regler, således at vi alle kan få en rigtig god sæson.

Med venlig hilsen
Formand for HMIF

Karin Sand Hansen
Tlf. 26795073/mail: karinsandhansen@live.dk
 

HMIF FITNESS


Det er med stor stolthed og masser af glæde, at vi kan sige goddag til HMIF Fitness medlem nummer 100!!!

Faktisk er vi på 101, så hvem af de to drenge der skal blære sig med æren, må de slås om når de har trænet lidt mer.

Det er en fornøjelse at se hvor mange der trods COVID-19, restriktioner, finder vej op i centeret for at give den gas, holde sig i form og styrke sig selv og sit selvværd!

Så bliv ved med at holde afstand, vask jeres hænder, ryd op efter jer, sprit af og bliv hjemme hvis I er syge, så vi kan holde centeret åbent!
 
God træning til jer alle.
 



Danmarks bedste cykelklub ligger i Syd- og Sønderjylland
Danmarks bedste cykelklub er HMIF - MTB.


 



HMIF er meget stolte og beæret over, at de super seje frivillige og medlemmer i HMIF-MTB har hentet prisen hjem til vores forening. 

HMIF-MTB er mere en sej, det er en fantastisk afdeling, hvor der er plads til alle smiley

Tilmelding

Al tilmelding til hold og betaling af kontingent kan kun ske via denne side.

Gå direkte til tilmelding og betaling ved at klikke her.

Kalender

Tjek hvad der sker i HMIF

Privatlivspolitik

Privatlivspolitik (18.2 Kb)
Databehandlingsaftale (0.1 Mb)

Sponsorer


Hoptrup Marstrup Idrætsforening | Kærsmindevej 3 | 6100 Haderslev | CVR-nr. 29 50 65 58